1Simon Peter, Jesu Christi Tjener og Apostel, til dem, der have faaet samme dyrebare Tro som vi, ved vor Guds og Frelser Jesu Christi Retfærdighed:
2Naade og Fred vorde Eder mangfoldigen i Guds og Jesu vor Herres Erkjendelse!
3Saasom hans guddommelige Magt haver skjenket os alle de Ting, som høre til Liv og Gudfrygtighed, ved hans Kundskab, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft,
4ved hvilke de største og dyrebare Forjættelser ere os skjenkede, at I ved disse skulle blive deelagtige i den guddommelige Natur, naar i flye denne Verdens Forkrænkelighed i Lyster:
5 saa anvender al Flid just herpaa og beviser i Eders Tro Dyd, men i Dyden Kundskab,
6men i Kundskaben Afholdenhed, men i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed,
7men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed til Alle.
8Thi naar dette findes hos Eder og i Overflødighed, lader det Eder ikke blive ørkesløse eller ufrugtbare i vor Herres Jesu Christi Erkjendelse.
9Thi den, som ikke haver dette, er blind, tillukker Øinene og har glemt Renselsen fra sine forrige Synder.
10Derfor, Brødre! anvender des mere Flid at befæste Eders Kald og Udvælgelse, thi naar I gjøre dette, skulle I ikke nogensinde støde an.
11Thi saaledes skal Eder rigeligen gives Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Christi evige Rige.
12 Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde Eder om dette, hvorvel I vide det og ere styrkede i den Sandhed, som er tilstede hos os.
13Men jeg agter det ret at vække Eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i dette Paulun,
14da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus haver aabenbaret mig.
15Jeg vil og gjøre min Flid, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde Eder dette i Erindring.
16 Thi vi have ikke fulgt kløgtige Fabler, da vi kundgjorde Eder vor Herres Jesu Christi Kraft og Tilkommelse, men vi vare selv Øienvidner til hans Majestæt.
17Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst skete til ham fra den majestætiske Herlighed: denne er min Søn den elskelige, i hvem jeg haver Velbehagelighed.
18Og vi hørte denne Røst komme fra Himmelen, der vi vare med ham paa det hellige Bjerg.
19Og vi have det prophetiske Ord mere stadfæstet, og I gjøre vel, naar I give Agt derpaa som paa et Lys, det skinner udi et mørkt Sted, indtil Dagen fremstraaler, og Morgenstjernen oprinder i Eders Hjerter,
20vidende dette først, at ingen Propheti i Skriften kan udlægges af sig selv.
21Thi aldrig er nogen Propheti fremført af menneskelig Villie; men de hellige Guds Mænd talede, drevne af den Hellig Aand.