9 And when he had opened the fifth seal, I saw under the altar the souls of them that were slain for the word of God, and for the testimony which they held:
10 And they cried with a loud voice, saying, How long, O Lord, holy and true, dost thou not judge and avenge our blood on them that dwell on the earth?
11 And white robes were given unto every one of them; and it was said unto them, that they should rest yet for a little season, until their fellowservants also and their brethren, that should be killed as they were, should be fulfilled.
3Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.
4Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.
5Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;
6de saa og tav paa Stedet, flyed i Angst,
7af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder.
8Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.
9 Som vi havde hørt det, saa vi det selv i Hærskarers HERRES By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den staa. — Sela.
10I din Helligdom tænker vi, Gud, paa din Miskundhed;
11som dit Navn saa lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd,
12Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme.
13Drag rundt om Zion, gaa rundt og tæl dets Taarne,
14læg Mærke til dets Ringmur, gaa gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der kommer: Saadan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. Al-mut.