10 And Jabez called on the God of Israel, saying, Oh that thou wouldest bless me indeed, and enlarge my coast, and that thine hand might be with me, and that thou wouldest keep me from evil, that it may not grieve me! And God granted him that which he requested.
2 Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
3skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,
4der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen
5for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
6Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«
7De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
8 Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;
9han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;
10alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!