1Ydermere høres der Horeri iblandt Eder, og saadant Horeri, som ikke end nævnes iblandt Hedningerne, at En lever med sin Faders Hustru.
2Og I ere opblæste, og ere ikke meget mere sørgmodige, saa at den, som haver gjort denne Gjerning, maatte udstødes fra Eder?
3Jeg for min Deel, skjøndt fraværende med Legemet, men nærværende med Aanden haver allerede dømt, som om jeg var nærværende, den, som dette haver saaledes bedrevet,
4i vor Herres Jesu Christi Navn, naar I ere forsamlede, og min Aand hos Eder, med vor Herres Jesu Christus Kraft,
5at overantvorde Satan en Saadan til Kjødets Fordærvelse, at Aanden maa frelses paa den Herres Jesu Christi Dag.
6Kun slet er Eders Roes! Vide I ikke, at en liden Suurdeig syrer den hele Deig?
7Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi ogsaa for os er vort Paaskelam slagtet, Christus.
8Derfor lader os holde Høitid, ikke med den gamle Suurdeig, ei heller med Ondskabs og Skalkheds Suurdeig, men med Reenheds og Sandheds usyrede Brød.
9 Jeg haver skrevet Eder til i Brevet, at I skulle Intet have at skaffe med Skjørlevnere.
10Dermed mener jeg ingenlunde Skjørlevnere i denne Verden eller Gjerrige eller Røvere eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I gaae ud af Verden.
11Men nu haver jeg skrevet Eder, at I skulle Intet have at skaffe, dersom Nogen, der kaldes en Broder, er en Skjørlevner eller Gjerrig eller en Afgudsdyrker eller en Skjendegjest eller en Dranker eller en Røver, at I skulle end ikke æde med den Saadan.
12Thi hvad kommer det mig ved ogsaa at dømme dem, som ere udenfor? Nei, dømmer I dem, som ere iblandt Eder:
13dem udenfor skal Gud dømme. Bortskaffer I den Onde fra Eder!