9 And when he had opened the fifth seal, I saw under the altar the souls of them that were slain for the word of God, and for the testimony which they held:
10 And they cried with a loud voice, saying, How long, O Lord, holy and true, dost thou not judge and avenge our blood on them that dwell on the earth?
11 And white robes were given unto every one of them; and it was said unto them, that they should rest yet for a little season, until their fellowservants also and their brethren, that should be killed as they were, should be fulfilled.
1Derfor mine Elskelige Brødre, min Forlængsel, min Glæde og Krone, staaer saaledes fast i Herren, I Elskelige!
2Evodia formaner jeg, og Syntyche formaner jeg, at være enige i Herren.
3Ja, jeg beder dig ogsaa, min retsindige Medbroder! antag dig dem; thi de have stridt med mig i Evangelium, tilligemed Clemens og mine øvrige Medarbeidere, hvis Navne ere i Livsens Bog.
4 Glæder Eder i Herren altid; atter sig jeg: glæder Eder!
5Eders Sagtmodighed vorde vitterlig for alle Mennesker! Herren er nær!
6Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader Eders Begjeringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
7og Guds Fred som overgaaer al Forstand, skal bevare Eders Hjerter og Eders Tanker i Christus Jesus.
8Iøvrigt, Brødre! hvadsomhelst der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er reent, hvad der er elskeligt, hvad der er godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: derpaa giver Agt.
9Hvad I ogsaa have lært og annammet, og hørt og seet paa mig, dette gjører, og Fredens Gud skal være med Eder.
10 Men jeg haver høiligen glædet mig i Herren, at I nu omsider have oplivet Eders Omhu for mig; hvortil I og før havde Villie, men manglede Leilighed.
11Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg haver lært at nøies med det, jeg haver.
12Jeg forstaaer baade at være fornedret, og jeg forstaaer at have Overflod; i Alt og Hvert er jeg vel erfaren, baade i at mættes og at hungre, baade i at have Overlod og at fattes.
13Jeg formaaer Alt i Christus, som gjør mig stærk.
14Dog gjorde I vel, at I deeltoge i min Trængsel.
15Men I vide det og selv, Philippenser! at ved Evangeliums Begyndelse, der jeg drog ud fra Macedonien, haver ingen Menighed havt Regning med mig over Givet og Modtaget, uden I alene.
16Thi ogsaa i Thessalonika sendte I mig een Gang, ja to Gange, hvad jeg behøvede.
17Ikke at jeg attraaer Gaven, men jeg attraaer den Frugt, som kan vorde overflødig til Eders Fordeel.
18Nu haver jeg fuldkommen nok og overflødigt; jeg fik rigeligen, der jeg annammede af Epaphroditus det fra Eder, en velbehagelig Lugt, et antaget Offer, tækkeligt for Gud,
19men min Gud skal fuldeligen give Eder Alt, hvad I behøve, efter sin Rigdom, i Herlighed i Christus Jesus.
20Ham, vor Gud og Fader, være Ære i al Evighed! Amen.
21 Hilser hver Hellig i Christus Jesus.
22De Brødre, som ere hos mig, hilse Eder, Alle Hellige hilse Eder, men meest de af Keiserens Huus.
23Vor Herres Jesu Christi Naade være med Eder Alle. Amen.