1Mine Brødre! ikke mange af Eder blive Lærere, vidende, at vi skulle faae større Ansvar.
2Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til at holde det ganske Legeme i Tømme.
3See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme.
4See, ogsaa Skibene, enddog de ere saa store og drives af stærke Veir, vendes med et saae lidet Roer, hvor Styrmandens Fart vil hen.
5Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!
6Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed! Saaledes er Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og sætter Slægt efter Slægt i Brand, selv sat i Brand af Helvede.
7Thi al natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;
8men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.
9Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse.
10Af dem samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at være.
11Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beeskt?
12Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Viintræ Figen? Saa kan ingen Kilde give salt og sødt Vand.
13 Er Nogen viis og forstandig iblandt Eder, han vise ved god Omgængelse sine Gjerninger i viis Sagtmodighed.
14Men have I beesk Nid og Kivagtighed i Eders Hjerter, de roser Eder ikke, eller lyver mod Sandheden.
15Denne er ikke Viisdommen, som kommer ovenfra, men jordisk, kjødelig, djævelsk;
16thi hvor Nid og Trætte er, der er Forvirring og al ond Handel.
17Men den Viisdom herovenfra er først reen, dernæst fredsommelig, billig, lader sig gjerne sige, er fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk og uden Skrømt.
18Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som holde Fred.