9 And when he had opened the fifth seal, I saw under the altar the souls of them that were slain for the word of God, and for the testimony which they held:
10 And they cried with a loud voice, saying, How long, O Lord, holy and true, dost thou not judge and avenge our blood on them that dwell on the earth?
11 And white robes were given unto every one of them; and it was said unto them, that they should rest yet for a little season, until their fellowservants also and their brethren, that should be killed as they were, should be fulfilled.
1Desaarsag formaner jeg Eder, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, at I fremstille Eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer, hvilket er Eders fornuftige Gudsdyrkelse.
2Og skikke Eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Eders Sinds Fornyelse, at I maa skjønne, hvad der er Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie.
3Thi formedelst den Naade, som mig er given, siger jeg til enhver iblandt Eder, at han ikke skal tænke høiere om sig selv, end han bør at tænke, men tænke om sig selv med Betænksomhed, eftersom Gud tilmaalte Enhver Troens Gave.
4 Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have ikke den samme Gjerning;
5ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christus, men hver for sig ere vi hverandres Lemmer.
6Men efterdi vi have adskillige Naadegaver efter den Naade, som er given os, enten vi have Prophetiens Gave, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro;
7eller vi have et Embede, da lader os tage vare paa Embedet; eller om nogen lærer, paa Lærdommen;
8eller om Nogen formaner, paa Formanelsen; den, som uddeler, gjøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver; den, som gjør Barmhjertighed, gjøre det med Glæde.
9 Kjærligheden være uden Skrømt; haver Afsky til det Onde, Hænder fast ved det Gode;
10værer hverandre inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed;
11værer ikke lunkne i Eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
12værer glade i Haabet, taalmodige i Trængslen, varagtige i Bønnen,
13Antager Eder de Helliges Nødtørftighed; laaner gjerne Huus.
14Velsigner dem, som Eder forfølge, velsigner, og forbander ikke.
15Glæder Eder med de Glade, og græder med de Grædende.
16Haver eet Sind imod hverandre; tragter ikke efter høie Ting, men holder Eder til de lave; mener Eder selv ikke kloge.
17Betaler ikke Nogen Ondt for Godt; beflitter Eder paa hvad der er godt for alle Menneskers Aasyn.
18Dersom det er muligt, da haver Fred med alle Mennesker, saavidt det staaer til Eder.
19Hevner Eder ikke selv, I Elskelige, men giver Straffen Tid; thi der er skrevet: Hevnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren.
20Dersom da din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du det gjør, samler du gloende Kul paa hans Hoved.
21Lad dig ikke overvinde af det Onde, men overvind det Onde med det Gode.