2Paa den første Maaneds Dag, paa den første Dag i Maaneden, skal du oprejse Forsamlingens Pauluns Tabernakel.
3Og du skal sætte Vidnesbyrdets Ark der og hænge Forhænget foran Arken.
4Du skal og føre Bordet ind og opstille det, som bør sættes derpaa, og føre Lysestagen ind og tænde dens Lamper.
5Og du skal sætte Guldalteret til Røgelse lige for Vidnesbyrdets Ark og hænge Dækket for Tabernaklets Dør.
6Og du skal sætte Brændofrets Alter lige foran Døren til Forsamlingens Pauluns Tabernakel.
7Og du skal sætte Kedelen imellem Forsamlingens Paulun og imellem Alteret, og du skal komme Vand deri.
8Og du skal sætte Forgaarden op rundt omkring og hænge Dækket for Forgaardens Port.
9 Og du skal tage Salveolien og salve Tabernaklet og alt det, som er i det; og du skal hellige det og alle dets Redskaber, og det skal være helliget.
10Og du skal salve Brændofrets Alter og alle dets Redskaber; og du skal hellige Alteret, og Alteret skal være højhelligt.
11Du skal og salve Kedelen og dens Fod, og du skal hellige den.
12Og du skal føre Aron og hans Sønner frem til Forsamlingens Pauluns Dør, og to dem med Vand.
13Og du skal iføre Aron de hellige Klæder, og du skal salve ham og hellige ham, og han skal gøre Præstetjeneste for mig.
14Du skal og føre hans Sønner frem, og du skal føre dem i Kjortlerne.
15Og du skal salve dem, ligesom du salvede deres Fader, og de skulle gøre Præstetjeneste for mig; og det skal ske, at deres Salvelse skal blive dem til et evigt Præstedømme hos deres Efterkommere.
16 Og Mose gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet ham, saaledes gjorde han.
17Og det skete i den første Maaned i det andet Aar, paa den første Dag i Maaneden, da blev Tabernaklet oprejst.
18Og Mose oprejste Tabernaklet og satte dets Fødder og satte dets Fjæle og satte dets Tværstænger ind og oprejste dets Støtter.
19Og han udbredte Paulunet over Tabernaklet og lagde Paulunets Dække derpaa, ovenpaa, som Herren havde befalet Mose.
20Og han tog Vidnesbyrdet og lagde det i Arken og satte Stængerne i Arken; og han satte Naadestolen paa Arken, der ovenpaa.
21Og han førte Arken ind i Tabernaklet og hængte Dækkets Forhæng op og dækkede for Vidnesbyrdets Ark, saasom Herren havde befalet Mose.
22Og han satte Bordet i Forsamlingens Paulun, ved Tabernaklets Side mod Norden uden for Forhænget.
23Og han lagde Brød i Række derpaa for Herrens Ansigt, saasom Herren havde befalet Mose.
24Og han satte Lysestagen i Forsamlingens Paulun, tværs over for Bordet, ved Siden i Tabernaklet mod Sønden.
25Og han tændte Lamperne for Herrens Ansigt, saasom Herren havde befalet Mose.
26Og han satte Guldalteret i Forsamlingens Paulun, lige for Forhænget.
27Og han antændte Røgelse af vellugtende Urter derpaa, saasom Herren havde befalet Mose.
28Og han hængte Dækket for Tabernaklets Dør.
29Og han satte Brændofrets Alter ved Døren til Forsamlingens Pauluns Tabernakel, og ofrede derpaa Brændofret og Madofret saasom Herren havde befalet Mose.
30Og han satte Kedelen imellem Forsamlingens Paulun og imellem Alteret og kom Vand deri til at to af.
31Og Mose og Aron og hans Sønner toede deres Hænder og deres Fødder deraf;
32naar de gik ind i Forsamlingens Paulun, og naar de kom nær til Alteret, toede de sig, saasom Herren havde befalet Mose.
33Og han oprejste Forgaarden rundt omkring Tabernaklet og Alteret og hængte Dækket op for Forgaardens Port, og Mose fuldkommede Gerningen.
34 Da skjulte Skyen Forsamlingens Paulun, og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
35Og Mose kunde ikke gaa ind i Forsamlingens Paulun, thi Skyen hvilede over det, og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
36Og naar Skyen hævede sig fra Tabernaklet, brøde Israels Børn op paa alle deres Rejser.
37Men naar Skyen ikke hævede sig, brøde de ikke op, indtil den Dag den hævede sig.
38Thi Herrens Sky var over Tabernaklet om Dagen, og Ild var derover om Natten, for al Israels Huses Øjne, paa alle deres Rejser.