1Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; en Psalme af Asaf, en Sang.
2 Vi takke dig, Gud! vi takke, og nær er dit Navn; man fortæller dine underfulde Gerninger.
3Thi „jeg vil gribe den bestemte Tid, jeg vil dømme med Retfærdighed,
4Hensmeltede end Jorden og alle dens Beboere, jeg har dog sat dens Piller fast‟. Sela.
5 Jeg sagde til Daarerne: Værer ikke Daarer! og til de ugudelige: Opløfter ikke Horn!
6Opløfter ikke eders Horn imod det høje, taler ej med knejsende Nakke!
7Thi Ophøjelse kommer ikke af Øster eller af Vester, ej heller af Ørken;
8men Gud er den, som dømmer; han nedtrykker den ene og ophøjer den anden.
9Thi der er et Bæger i Herrens Haand med skummende Vin; det er fuldt af blandet Vin, og han skænker ud deraf; men Bærmen deraf maa de indsuge og drikke, alle de ugudelige paa Jorden.
10Og jeg vil forkynde det evindelig; jeg vil lovsynge Jakobs Gud. Og jeg vil afhugge alle de ugudeliges Horn; men den retfærdiges Horn skal ophøjes.