10 And Jabez called on the God of Israel, saying, Oh that thou wouldest bless me indeed, and enlarge my coast, and that thine hand might be with me, and that thou wouldest keep me from evil, that it may not grieve me! And God granted him that which he requested.
2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.
3Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,
4som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord,
5for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke.
6De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem?
7De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.
8 Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.
9Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort.
10Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.