9 And when he had opened the fifth seal, I saw under the altar the souls of them that were slain for the word of God, and for the testimony which they held:
10 And they cried with a loud voice, saying, How long, O Lord, holy and true, dost thou not judge and avenge our blood on them that dwell on the earth?
11 And white robes were given unto every one of them; and it was said unto them, that they should rest yet for a little season, until their fellowservants also and their brethren, that should be killed as they were, should be fulfilled.
1Vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til dem, som kjende Loven), at Loven hersker over Mennesket, saa lang tid han lever?
2Den gifte Kvinde er bunden ved Loven til Manden, den Stund han lever; men dersom Manden døer, er hun løst fra Mandens Lov.
3Derfor skal hun kaldes en Hore, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever; men dersom Manden er død, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.
4Ligesaa ere og I, mine Brødre! døde fra Loven ved Christi Legeme, at I skulle blive en Andens, hans, som blev opreist fra de Døde, paa det vi skulle bære Gud Frugt.
5Thi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som vaktes ved Loven, i vore Lemmer til at bære Døden Frugt.
6Men nu ere vi som Døde løste fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa at vi skulle tjene i Aandens nye Væsen, og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjerligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ei havde sagt: du skal ikke begjere.
8Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begjerlighed i mig; thi uden Lov er Synden død.
9Jeg levede nogen Tid uden Lov, men der Budet kom, blev Synden levende igjen;
10og jeg døde, og det Bud, som var givet til Liv, det fandtes at geraade mig til Død;
11thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig ved samme.
12Saaledes er vel Loven hellig, og Budet er helligt og retfærdigt og godt.
13 Et da det, som er godt, blevet mig til en Død? Det være langt fra! Men Synden, paa det den skulde kjendes som Synd, er det, som formedelst det Gode virkede mig Døden, paa det Synden formedelst Budet skulde vorde overvættes syndig.
14Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kjødelig, solgt under Synden.
15Thi jeg forstaaer ikke, hvad jeg gjør; det, som jeg vil, gjør jeg ikke, men hvad jeg hader, det gjør jeg.
16Men gjør jeg det, som jeg ikke vil, da giver jeg Loven det Vidnesbyrd, at den er god.
17Men nu gjør ikke jeg det mere, men Synden, som boer i mig.
18Thi jeg veed, at i mig, det er i mit Kjød, boer ikke Godt; Villien har jeg vel, men at udrette det Gode formaaer jeg ikke;
19thi det Gode, som jeg vil, det gjør jeg ikke; men det Onde, som jeg ikke vil, det gjør jeg.
20Dersom jeg da gjør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, der uretter det, men Synden, som boer i mig.
21Saa finder jeg da den Lov hos mig, idet jeg vil gjøre det Gode, at det Onde hænger ved mig.
22Thi jeg haver Lyst til Guds Lov efter det indvortes Menneske;
23men jeg seer en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
24Jeg elendige Menneske! hvo skal frie mig fra dette Dødsens Legeme?
25Jeg takker Gud ved Jesus Christus, vor Herre. Saa tjener da jeg, den selvsamme, Guds Lov med Sindet, men Syndens Lov med Kjødet.