9 And when he had opened the fifth seal, I saw under the altar the souls of them that were slain for the word of God, and for the testimony which they held:
10 And they cried with a loud voice, saying, How long, O Lord, holy and true, dost thou not judge and avenge our blood on them that dwell on the earth?
11 And white robes were given unto every one of them; and it was said unto them, that they should rest yet for a little season, until their fellowservants also and their brethren, that should be killed as they were, should be fulfilled.
1Jeg er det sande Viintræ, og min Fader er Viingaardsmanden.
2Hver Green paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, at den skal bære mere Frugt.
3I ere allerede rene formedelst det Ord, som jeg haver talet til Eder.
4Bliver i mig, da bliver og jeg i Eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Træet, saa kunne I ikke heller, uden I blive i mig.
5Jeg er Viintræet, I ere Grenene. Hvo som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet Intet gjøre.
6Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green, og visner; man sanker dem, og kaster dem i Ilden, og de brænde.
7Dersom I blive i mig og mine Ord blive i Eder, da beder om hvadsomhelst I ville, og det skal vederfares Eder.
8Derudi forherliges min Fader, at I bære megen Frugt, og I skulle vorde mine Disciple.
9 Ligesom Faderen haver elsket mig, saa haver jeg og elsket Eder; bliver i min Kjærlighed!
10Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kjærlighed, ligesom jeg haver holdt min Faders Befalinger, og bliver i hans Kjærlighed.
11Dette haver jeg talet til Eder, paa det min Glæde kan blive i Eder, og Eders Glæde kan blive fuldkommen.
12Denne er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg haver elsket Eder.
13Ingen haver større Kjærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner.
14I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler Eder.
15Jeg kalder Eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren veed ikke, hvad hans Herre gjør; men Eder haver jeg kaldet Venner; thi alt det, som jeg haver hørt af min Fader, haver jeg kundgjort Eder.
16I have ikke udvalgt mig, men jeg haver udvalgt Eder og sat Eder, at I skulle gaae hen og bære Frugt, og Eders Frugt skal blive ved; at hvadsomhelst I bede Faderen i mit Navn, skal han give Eder.
17Dette befaler jeg Eder, at I skulle elske hverandre.
18 Dersom Verden hader Eder, da vider, at den haver hadet mig førend Eder.
19Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit Eget; men efterdi I ikke ere af Verden, men jeg haver udvalgt Eder af Verden, derfor hader Verden Eder.
20Kommer det Ord ihu, som jeg sagde Eder: en Tjener er ikke større end hans Herre. Have de forfulgt mig, skulle de og forfølge Eder; have de holdt mit Ord, skulle de og holde Eders.
21Men alt dette skulle de gjøre Eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kjende den, som mig haver udsendt.
22Dersom jeg ikke var kommen og havde talet til dem, havde de ikke Synd; men nu have de end ikke et Paaskud for deres Synd.
23Hvo mig hader, hader og min Fader.
24Havde jeg ikke gjort de Gjerninger iblandt dem, som ingen Anden haver gjort, havde de ikke Synd; men nu have de seet dem, og dog hadet baade mig og min Fader.
25Dog, de Ord, som ere skrevne i deres Lov, maa fuldkommes: de hadede mig uforskyldt.
26Men naar Talsmanden kommer, hvilken jeg skal sende Eder fra Faderen, (den Sandheds Aand, som udgaaer fra Faderen), han skal vidne om mig.
27Men ogsaa I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen.