1Men det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik fra Keiser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
2(Denne første Indskrivning skete, der Qvirinius var Landsherre i Syrien).
3Og Alle gik at lade sig indskrive, hver til sin Stad.
4Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, (fordi han var af Davids Huus og Slægt),
5at lade sig indskrive tilligemed Maria, sin trolovede Hustru, som var frugtsommelig.
6Men det skete, der de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.
7Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham, og lagde ham i en Krybbe; thi de havde ikke Rum i Herberget.
8Og der vare Hyrder i den samme Egn, som laae ude paa Marken, og holdt Nattevagt over deres Hjord.
9Og see, Herrens Engel stod for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.
10Og Engelen sagde til dem: frygter ikke; thi see, jeg forkynder Eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Folket.
11Thi Eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Christus i Davids Stad.
12Og det skal være Eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.
13Og strax var med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud, og sagde:
14Ære være Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og i Mennesker en Velbehagelighed!
15Og det skete, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: lader os dog gaae til Bethlehem, og see det, som Herren haver kundgjort os.
16Og de kom hastelig, og fandt baade Maria og Joseph, og Barnet liggende i Krybben.
17Men der de havde seet det, kundgjorde de, hvad der var talet til dem om dette Barn.
18Og Alle, som det hørte, forundrede sig over det, som Hyrderne sagde til dem.
19Men Maria bevarede alle disse Ord, og overveiede dem i sit Hjerte.
20Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, efter hvad der var sagt til dem.
21 Og der otte Dage vare fuldkommede, at Barnet skulde omskæres, da blev hans Navn kaldet Jesus, som det var kaldet af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
22 Og der hendes Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, at fremstille ham for Herren,
23(som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandskjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helligt),
24og at bringe Offer efter det, som sagt er i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, han ventede Israels Trøst, og den Hellig Aand var over ham.
26Og det var ham aabenbaret af den Hellig Aand, at han ikke skulde see Døden, førend han havde seet Herrens Salvede.
27Og han kom i Templet af Aandens Drift; og der Forældrene bragte Barnet Jesus ind, at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,
28da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:
29Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt.
30Thi mine Øine have seet din Frelse,
31hvilken du beredte for alle Folks Aasyn,
32et Lys til at oplyse Hedningerne, og en Herlighed for sit Folk Israel.
33Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
34Og Simeon velsignede dem, og sagde til hans Moder Maria: see, denne er sat Mange i Israel til Fald og Opreisning, og til et Tegn, som imodsiges,
35(ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gjennemtrænge!) at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.
36Og der var en Prophetinde Anna, Phanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget bedaget, og havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand,
37og var nu en Enke ved fire og fiirsindstyve Aar, som ikke veg fra Templet, tjenende Gud med Fasten og Beden Nat og Dag.
38Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren, og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem.
39 Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres stad Nazareth.
40Men Barnet voxte og blev stærk i Aanden, fuld med Viisdom; og Guds Naade var over ham.
41Og hans Forældre gik hvert Aar til Jerusalem, paa Paaskehøitiden.
42Og der han var tolv Aar gammel, gik de op til Jerusalem efter Høitidens Sædvane.
43Og der de havde tilendebragt de Dage, og de droge hjem igjen, blev Barnet Jesus i Jerusalem, og Joseph og hans Moder vidste det ikke.
44Men da de meente, at han var i Reiseselskabet, kom de en Dags Reise frem, og de ledte efter ham iblandt Slægtninge og Kyndige.
45Og der de ikke fandt ham, gik de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
46Og det begav sig efter tre Dage, da fandt de ham i Templet, siddende midt iblandt Lærerne, hvor han baade hørte dem og adspurgte dem.
47Men Alle, som hørte ham, forundrede sig saare over hans Forstand og Svar.
48Og der de saae ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: Søn! hvi gjorde du os dette? See, din Fader og jeg ledte efter dig med Smerte.
49Og han sagde til dem: hvi ledte I efter mig? vidste I ikke, at mig bør at være i min Faders Gjerning?
50Og de forstode ikke det Ord, som han talede til dem.
51Og han drog ned med dem, og kom til Nazareth, og var dem underdanig. Og hans Moder bevarede alle disse Ord i sit Hjerte.
52Og Jesus forfremmedes i Viisdom og Alder og Naade hos Gud og Menneskene.