1Men i Keiser Tiberius’ femtende Regjeringsaar, der Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galilæa, men hans Broder Philippus var Fjerdingsfyrste i Ituræa og Trachonitis’ Land, og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene;
2der Annas og Caiphas vare Ypperstepræster: skete Guds Ord til Johannes, Zacharias’ Søn, i Ørken.
3Og han kom i den hele Egn omkring Jordan og prædikede Omvendelses Daab til Syndernes Forladelse,
4som skrevet er i Esaias den Prophets Talers Bog, hvor han siger: det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne;
5hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høi skal nedtrykkes, og det Krumme skal gjøres lige, og de ujævne Veie skulle slettes;
6og alt Kjød skal see Guds Frelse.
7Derfor sagde han til Folket, som gik ud at døbes af ham: I Øgleunger! hvo viste Eder, at flye fra den tilkommende Vrede?
8Bærer da Omvendelsens værdige Frugter, og begynder ikke at sige ved Eder selv: vi have Abraham til Fader; thi jeg siger Eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.
9Men Øxen ligger allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
10Og Folket adspurgte ham sigende: hvad skulle vi da gjøre?
11Men han svarede og sagde til dem: hvo som haver to Kjortler, dele med den, som ingen haver; og hvo som haver Mad, gjøre ligesaa.
12Ogsaa Toldere kom at døbes, og de sagde til ham: Mester! hvad skulle vi gjøre?
13Men han sagde til dem: kræver intet mere, end Eder er forordnet.
14Men og Stridsmændene spurgte ham og sagde: hvad skulle da vi gjøre? og han sagde til dem: gjører ikke Vold, bruger ikke Underfundighed; og lader Eder nøie med Eders Sold.
15Men da Folket var i Forventning, og Alle tænkte i deres Hjerter om Johannes, om han ikke skulde være den Christus,
16da svarede Johannes og sagde til Alle: jeg døber Eder vel med Vand, men den kommer, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse; han skal døbe Eder med den Hellig Aand og Ild.
17Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og kaste Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
18Ogsaa meget Andet lærte og forkyndte han Folket.
19 Men der Fjerdingsfyrsten Herodes blev straffet af ham for Herodias’, hans Broder Philippus’ Hustrues Skyld, og for alt det Onde, som Herodes gjorde,
20saa lagde han til alt det Øvrige ogsaa dette, at han kastede Johannes i Fængsel.
21Men de begav sig, der alt Folket lod sig døbe, og Jesus ogsaa blev døbt og bad, at Himmelen aabnedes,
22og at den Hellig Aand foer ned i legemlig Skikkelse, som en Due, over ham, og at en Røst skete fra Himmelen, som sagde: du er min Søn, den Elskelige, i dig haver jeg Behagelighed.
23 Og Jesus var ved tredive Aar, der han begyndte, og var, som man holdt for, en Søn af Joseph, Elis Søn,
24Matthats Søn, Levis Søn, Melchis Søn, Jannas Søn, Josephs Søn,