1Men der han saae Folket, steg han op paa et Bjerg; og der han havde sat sig, gik hans Disciple til ham.
2Og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
3Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.
4Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
5Salige ere de Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
6Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skulle mættes.
7Salige ere de Barmhjertige, thi dem skal vederfares Barmhjertighed.
8Salige ere de Rene af Hjertet, thi de skulle see Gud.
9Salige ere de Fredsommelige, thi de skulle kaldes Guds Børn.
10Salige ere de, som lide Forfølgelse for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.
11Salige ere I, naar man bespotter og forfølger Eder, og taler allehaande Ondt imod Eder for min Skyld, og lyver det.
12Glæder og fryder Eder, thi Eders Løn skal være megen i Himlene; thi saa have de forfulgt Propheterne, som vare for Eder.
13 I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes? Det duer til intet andet end at kastes ud og nedtrædes af Mennesker.
14I ere Verdens Lys; den Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.
15Man tænder og ikke et Lys, og sætter det under en Skjeppe, men paa en Lysestage; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.
16Lader saa Eders Lys skinne for Menneskene, at de see Eders gode Gjerninger og ære Eders Fader, som er i Himlene.
17 Mener ikke, at jeg er kommen, at opløse Loven eller Propheterne; jeg er ikke kommen at opløse, men at fuldkomme.
18Thi sandelig siger jeg Eder: indtil Himmelen og Jorden forgaae, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaae af Loven, indtil det skeer altsammen.
19Derfor, hvo som løser eet af disse mindste Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den Mindste i Himmeriges Rige; men hvo som dem gjør og lærer, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.
20Thi jeg siger Eder: uden Eders Retfærdighed overgaaer de Skriftkloges og Pharisæers, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
21 I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke ihjelslaae, men hvo som ihjelslaaer, skal være skyldig for Dommen.
22Men jeg siger Eder, at hver den, som er vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; men hvo som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; men hvo som siger: du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.
23Derfor, naar du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder haver noget imod dig,
24saa lad blive din Gave der for Alteret, og gak hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave.
25Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstanderen ikke skal overantvorde Dommeren dig, og Dommeren skal overantvorde Tjeneren dig, og du skal kastes i Fængsel.
26Sandelig siger jeg dig: du skal slet ikke komme derudfra, førend du betaler den sidste Hvid.
27 I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke bedrive Hoer.
28Men jeg siger Eder, at hver den, som seer paa en Kvinde for at begjere hende, haver allerede bedrevet Hoer med hende i sit Hjerte.
29Men dersom dit høire Øie forager dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske Legeme, skal kastes i Helvede.
30Og om din høire Haand forarger dig, hug den af og kast den fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske Legeme skal kastes i Helvede.
31Der er sagt, at hvo som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
32Men jeg siger Eder, at hvo som skiller sig fra sin Hustru uden for Hoers Sag, gjør, at hun bedriver Hoer, og hvo som tager en Adskilt tilægte, bedriver Hoer.
33 I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
34Men jeg siger Eder, at I skulle aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Stol,
35ei heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
36Du skal og ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gjøre eet Haar hvidt eller sort.
37Men Eders Tale skal være ja, ja, nei, nei; men hvad der er over dette, er af det Onde.
38 I have hørt, at der er sagt: Øie for Øie, og Tand for Tand.
39Men jeg siger Eder, at I skulle ikke sætte Eder imod det onde; men dersom Nogen giver dig et Slag paa det høire Kindbeen, vend ham det andet ogsaa til.
40Og dersom Nogen vil gaae i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham og beholde Kappen.
41Og dersom Nogen tvinger dig til at gaae en Mil, gak to med ham.
42Giv den, som beder dig, og vend ikke fra den, som vil laane af dig.
43I have hørt, at der er sagt: du skal elske din Næste, og hade din Fjende.
44Men jeg siger Eder: elsker Eders Fjender, velsigner dem, som Eder forbande, gjører dem godt, som Eder hade, og beder for dem, som gjøre Eder Skade og forfølge Eder,
45paa det I skulle vorde Eders Faders Børn, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaae over Onde og Gode og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige.
46Thi dersom I elske dem, som Eder elske, hvad have I da for Løn? Gjøre ikke ogsaa Toldere det Samme?
47Og dersom I hilse Eders Brødre alene, hvad Stort gjøre I da? Gjøre ikke Toldere ligesaa?
48Værer da fuldkomne, ligesom Eders Fader i Himlene er fuldkommen.