1Men der Jesus var født i Bethlehem i Judæa, udi Kong Herodes’ Dage, see, da kom Vise af Østerland til Jerusalem og sagde:
2hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have seet hans Stjerne i Øster, og ere komne at tilbede ham.
3Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham;
4og der han havde forsamlet alle de Ypperstepræster og Skriftkloge iblandt Folket, adspurgte ham dem, hvor Christus skulde fødes.
5Men de sagde til ham: i Bethlehem i Judæa; thi der er saa skrevet ved Propheten:
6og du, Bethlehem i Juda’ Land! er ingenlunde den mindste iblandt Juda’ Fyrster; thi af dig skal udgaae en Fyrste, som skal være mit Folks Israels Hyrde.
7Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte nøie Tiden af dem, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne.
8Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: gaaer hen og udspørger flittelig om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, at jeg og kan komme og tilbede det.
9Men der de havde hørt Kongen, droge de bort; og see, Stjernen, som de havde seet i Øster, gik hen for dem, indtil den kom og stod ovenover, hvor Barnet var.
10Men der de saae Stjernen, bleve de saare meget glade.
11Og de gik ind i Huset, og fandt Barnet med dets Moder Maria, og faldt ned og tilbade det, og oplode deres Liggendefæ og offrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrrha.
12Og der de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de skulde ikke vende tilbage til Herodes, fore de ad en anden Vei bort til deres Land.
13 Men der de vare bortfarne, see, da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm og sagde: staa op, og tag Barnet og dets Moder, og fly til Ægypten, og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet, for at omkomme det.
14Men han stod op, tog Barnet og dets Moder om Natten, og veg hen til Ægypten.
15Og han blev der, indtil Herodes var død, at det skulle fuldkommes, som var talet af Herren ved Propheten, som siger: fra Ægypten kaldte jeg min Søn.
16 Der Herodes da saae, at han var skuffet af de Vise, blev han saare vred og sendte hen og lod ihjelslaae alle Børn som vare i Bethlehem og i al dens Egn, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde udspurgt af de Vise.
17Da blev det fuldkommet, som talet er af den Prophet Jeremias, som siger:
18en Røst blev hørt udi Rama, Graad og Skrig og megen Hylen; Rachel begræd sine Børn og vilde ikke lade sig husvale, thi de ere ikke mere.
19 Men der Herodes var død, see, da aabenbaredes Herrens Engel i en Drøm for Joseph i Ægypten, sigende:
20staa op, og tag Barnet og dets Moder, og drag hen til Israels Land; thi de ere døde, som søgte efter Barnets Liv.
21Men han stod op og tog Barnet og dets Moder og kom til Israels Land.
22Men der han hørte, at Archelaus regjerede i Judæa i sin Faders Herodes’ Sted, frygtede han at komme derhen; men han blev advaret af Gud i en Drøm og veg hen til Galilæas Egne.
23Og han kom og boede i en Stad, som kaldes Nazareth, at det skulle fuldkommes, som sagt er ved Propheterne: han skal kaldes Nazaræer.