1Og det skete, der Jesus havde endt disse Ord, drog han bort af Galilæa, og kom til Judæas Grændser paa hiin Side Jordan.
2Og meget Folk fulgte ham, og han helbredte dem der.
3 Og Pharisæerne traadte til ham, fristede ham og sagde til ham: er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru for hvilkensomhelst Sag?
4Men han svarede og sagde til dem: have I ikke læst, at den, som gjorde dem af Begyndelsen, gjorde dem Mand og Kvinde,
5og sagde: derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være til eet Kjød.
6Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud har tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
7De sagde til ham: hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev, og skille sig fra hende?
8Og han sagde til dem: Moses tilstedte Eder, at skille Eder fra Eders Hustruer, for Eders Hjerters Haardheds Skyld; men af Begyndelsen haver det ikke saaledes været.
9Men jeg siger Eder, at hvo som skiller sig fra sin Hustru uden for Hoers Skyld, og tager en anden tilægte, han bedriver Hoer; og hvo som tager en Fraskilt tilægte, han bedriver Hoer.
10Hans Disciple sagde til ham: staaer Mandens Sag saaledes med Hustruen, da er det ikke godt at gifte sig.
11Men han sagde til dem: dette Ord begribe ikke Alle, men de, som det er givet.
12Thi der ere Gildinger, som ere fødte saaledes af Moders Liv; og der ere Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der ere Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Hvo det kan begribe, han begribe det!
13 Da bleve smaa Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.
14Da sagde Jesus: lader de smaa Børn med Fred, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til.
15Og han lagde Hænderne paa dem, og drog derfra.
16 Og see, En traadte frem og sagde til ham: gode Mester! hvad Godt skal jeg gjøre, at jeg maa have det evige Liv?
17Men han sagde til ham: hvi kalder du mig god? Ingen er god, uden Een, som er Gud. Men vil du indgaae til Livet, da hold Budene.
18Han sagde til ham: hvilke? Men Jesus sagde: dette: du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falsk Vidnesbyrd;
19ær din Fader og din Moder, og du skal elske din Næste som dig selv.
20Da siger den unge Karl til ham: det haver jeg holdet altsammen fra min Ungdom; hvad fattes mig endnu?
21Jesus sagde til ham: vil du være fuldkommen, da gak hen, sælg, hvad du haver, og giv Fattige det, og du skal have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
22Men der den unge Karl hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23Da sagde Jesus til sine Disciple: sandelig siger jeg Eder, at en Rig kommer vanskelig ind i Himmeriges Rige.
24Atter siger jeg Eder: det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.
25Men der hans Disciple hørte det, bleve de saare forfærdede og sagde: hvo kan da blive salig?
26Da saae Jesus paa dem og sagde: for Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.
27 Da svarede Peter og sagde til ham: see, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?
28Men Jesus sagde til dem: sandelig siger jeg Eder, at I, som have efterfulgt mig, udi Igjenfødelsen, naar Menneskens Søn skal sidde paa sin Herligheds Throne, skulle I og sidde paa tolv Throner og dømme de tolv Israels Stammer.
29Og hver, som haver forladt Huus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Agre for mit Navns Skyld, skal faae hundredefold igjen, og arve det evige Liv.
30Men Mange, som ere de Første, skulle blive de Sidste, og de Sidste de Første.