10 And Jabez called on the God of Israel, saying, Oh that thou wouldest bless me indeed, and enlarge my coast, and that thine hand might be with me, and that thou wouldest keep me from evil, that it may not grieve me! And God granted him that which he requested.
1Vogter Eder, at I ikke gjøre Eders Almisse for Menneskene, for at ansees af dem, ellers have I ikke Løn hos Eders Fader, som er i Himlene.
2Derfor, naar du gjør Almisse, skal du ikke lade blæse i Basune for dig, som Øienskalkene gjøre i Synagoger og paa Gader, paa det de kunne æres af Mennesker; sandelig siger jeg Eder: de have deres Løn borte.
3Men naar du gjør Almisse, lad din venstre Haand ikke vide, hvad din høire gjør,
4paa det din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, han skal betale dig aabenbare.
5 Og naar du beder, skal du ikke være som Øienskalkene; thi de staae gjerne og bede i Synagoger og paa Hjørner af Gader, paa det de kunne ansees af Menneskene; sandelig siger jeg Eder: de have deres Løn borte.
6Men du, naar du beder, gak ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare.
7Men naar I bede, skulle I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de blive bønhørte for deres mange Ord.
8Derfor skulle I ikke vorde dem lige; thi Eders Fader veed, hvad I have behov, førend I bede ham.
9Derfor skulle I saaledes bede: Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;
10komme dit Rige; skee din Villie som i Himmelen, saa og paa Jorden;
11giv os i Dag vort daglige Brød;
12og forlad os vor Skyld, som og vi forlade vore Skyldnere;
13og led os ikke ind i Fristelse; men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed! Amen.
14Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal Eders himmelske Fader og forlade Eder;
15men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, skal Eders Fader ikke heller forlade Eders Overtrædelser.
16 Naar I faste, da seer ikke bedrøvede ud som Øienskalkene; thi de forvende deres Ansigt, paa det Menneskene kunne see dem faste; sandelig siger jeg Eder: de havde deres Løn borte.
17Men naar du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,
18at ikke Menneskene skulle see dig faste, men din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare.
19 Samler Eder ikke Liggendefæ paa Jorden hvor Møl og Rust fordærve, og hvor Tyve igjennembryde og stjæle;
20samler Eder Liggendefæ i Himmelen, hvor hverken Møl, ei heller Rust fordærver, og hvor Tyve ikke igjennembryde, ei heller stjæle.
21Thi hvor Eders Liggendefæ er, der vil Eders Hjerte være.
22Øiet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øie er sundt, bliver dit ganske Legeme lyst;
23men dersom dit Øie er ondt, bliver dit ganske Legeme mørkt. Dersom derfor det Lys der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da Mørket!
24 Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
25Derfor siger jeg Eder: bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad I skulle æde, og hvad I skulle drikke; ikke heller for Eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
26Seer til Himmelens Fugle; de saae ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og Eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere end de?
27Men hvo iblandt Eder kan lægge een Alen til sin Væxt, enddog han bekymrer sig derfor?
28Og hvi bekymre I Eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa Marken, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde ikke;
29men jeg siger Eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt, som een af dem.
30Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han ikke meget mere klæde Eder, I lidet troende?
31Derfor skulle I ikke bekymre Eder og sige: hvad skulle vi æde? eller: hvad skulle vi drikke? eller: hvormed skulle vi klæde os?
32Efter alt saadant søge Hedningerne; thi Eders Himmelske Fader veed, at I have alle disse Ting behov.
33Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges Eder.
34Bekymrer Eder derfor ikke for den anden Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sit Eget. Hver Dag haver nok i sin Plage.