1Dømmer ikke, at I skulle ikke dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
2og med hvad Maal I maale, skal Eder igjen maales.
3Men hvi seer du Skjæven, som er i din Broders Øie, men Bjelken i dit Øie bliver du ikke vaer.
4Eller hvorledes siger du til din Broder: lad mig drage Skjæven ud af dit Øie, og see, der er en Bjelke i dit Øie.
5Du Øienskalk! drag først Bjelken ud af dit Øie, og da kan du see til at uddrage Skjæven af din Broders Øie.
6Giver ikke Hunde det Hellige, kaster ikke heller Eders Perler for Sviin, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive Eder.
7 Beder, saa skal Eder gives; søger, saa skulle I finde; banker, saa skal Eder oplades.
8Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker, ham skal oplades.
9Eller hvilket Menneske er iblandt Eder, dersom hans Søn beder ham om Brød, mon han give ham en Steen?
10Og dersom han beder ham om en Fisk, mon han give ham en Slange?
11Dersom da I, som ere onde, vide at give Eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal Eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som ham bede!
12 Derfor, Alt hvad I ville, at Menneskene skulle gjøre imod Eder, det gjører I ogsaa mod dem; thi saadan er Loven og Propheterne.
13 Gaaer ind ad den snevre Port; thi den Port er vid, og de Vei er bred, som fører til Fordærvelsen, og de ere mange, som gaae ind igjennem den;
14thi den Port er snever, og den Vei er trang, som fører til Livet, og de ere faa, som finde den.
15 Men vogter Eder for de falske Propheter, som kommer til Eder i Faareklæder, men ere indvortes rivende Ulve.
16Af deres Frugter skulle I kjende dem. Kan man og sanke Viindruer af Torne, eller Figen af Tidsler?
17Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men et raaddent Træ bærer onde Frugter.
18Et godt Træ kan ikke bære onde Frugter, og et raaddent træ kan ikke bære gode Frugter.
19Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
20Derfor skulle I kjende dem af deres Frugter.
21Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal indgaae i Himmeriges Rige, men den, som gjør min Faders Villie, som er i Himlene.
22Mange skulle sige til mig paa hiin Dag: Herre, Herre! have vi ikke propheteret ved dit Navn? og havde vi ikke uddrevet Djævle ved dit Navn? og have vi ikke gjort mange kraftige Gjerninger ved dit Navn?
23Og da vil jeg bekjende for dem: jeg kjendte Eder aldrig; viger bort fra mig, I, som beflitte Eder paa Uret!
24 Derfor, hver den, som Hører disse mine Ord og gjør efter dem, den vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Huus paa en Klippe.
25Og en Skylregn nedfaldt, og vandløbene kom, og Veirene blæste og faldt an paa samme Huus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa en Klippe.
26Og hver, som hører disse mine Ord og gjør ikke efter dem, skal lignes ved en daarlig Mand, som byggede sit Huus paa Sand.
27Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Veirene blæste og stødte an paa samme Huus, og det faldt, og dets Fald var stort.
28Og det begav sig, der Jesus havde fuldendt disse Ord, forundrede Folket sig saare over hans Lærdom;
29thi han lærte dem som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.