1Men i de samme Dage fremstod Johannes den Døber, som prædikede i Judæas Ørk og sagde:
2omvender Eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.
3Thi han er den, om hvilken den Prophet Esaias haver talet, sigende: det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne.
4Men Johannes havde sit Klædebon af Kameelhaar og et Læderbelte om sin Lænd; men hans Mad var Græshopper og vild Honning.
5Da udgik Jerusalem til ham og det ganske Judæa og alt Landet omkring Jordanen.
6Og de døbtes af ham i Jordanen og bekjendte deres Synder.
7Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til hans Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste Eder at flye fra den kommende Vrede?
8Bærer da Omvendelsens værdige Frugter,
9og mener ikke at ville sige ved Eder selv: vi have Abraham til Fader; thi jeg siger Eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.
10Men Øxen ligger allerede ved roden af Træerne; derfor, hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, skal afhugges og kastes i Ilden.
11Jeg døber Eder vel med Vand til Omvendelse; men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, hvis Skoe jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe Eder med den Hellig Aand og Ild.
12Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal igjennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
13 Da kom Jesus fra Galilæa til Jordanen til Johannes, at døbes af ham.
14Men Johannes formeente ham det og sagde: Jeg haver behov at døbes af dig, og du kommer til mig!
15Men Jesus svarede og sagde til ham: tilsted det nu; thi saaledes bør det os at fuldkomme Alt, hvad Ret er. Da tilstedte han ham.
16Og der Jesus var døbt, steg han strax op af Vandet, og see, Himlene aabnedes ham, og han saae Guds Aand fare ned som en Due og komme over ham.
17Og see, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: denne er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed.