1Og han traadte ind i Skibet, og foer over, og kom til sin egen Stad.
2Og see, de førte en Værkbruden til ham, som laa paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! vær frimodig, dine Synder ere dig forladne.
3Og see, nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: denne bespotter Gud.
4Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: hvi tænke I saa ondt i Eders Hjerter?
5Thi hvilket er lettere, at sige: dine Synder ere dig forladne? eller at sige: staa op og vandre?
6Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlader Synder, da siger han til den Værkbrudne: staa op, og tag din Seng op, og gak til dit Huus.
7Og han stod op og gik bort til sit Huus.
8Men der Folket det saae, forundrede de sig, og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
9 Og der Jesus gik bort derfra, saae han et Menneske sidde i Toldboden, han hed Matthæus; og han siger til ham: følg mig! Og han stod op og fulgte ham.
10Og det skete, der han sad tilbords i Huset, see, da kom og mange Toldere og Syndere og sadde tilbords med Jesus og hans Disciple.
11Og der Pharisæerne saae det, sagde de til hans Disciple: hvi æder Eders Mester med Toldere og Syndere?
12Men der Jesus det hørte, sagde han til dem: de Karske have ikke Lægen behov, men de, som lide ilde.
13Men gaaer hen og lærer, hvad det er: Jeg vil Miskundhed og ikke Offer; thi jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.
14Da kom Johannes’ Disciple til ham og sagde: hvi faste vi og Pharisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?
15Og Jesus sagde til dem: kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? Men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.
16Men Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Kluden river Noget fra Klædebonnet, og Hullet bliver være.
17Man lader og ikke ny Viin i gamle Læderflasker, ellers briste Læderflaskerne, og Viinen spildes, og Læderflaskerne fordærves; men man lader ny Viin i nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede.
18 Der han dette talede til dem, see, da kom en Øverste og faldt ned for ham og sagde: min Datter er just nu død; men kom og læg din Haand paa hende, saa bliver hun levende.
19Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.
20Og see, en Kvinde, som havde tolv Aar havt Blodflod, traadte til bag fra og rørte ved Sømmen af hans Klædebon;
21thi hun sagde ved sig selv: dersom jeg ikkun rører ved hans Klædebon, da bliver jeg helbredet.
22Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde hen: Datter! vær frimodig, din tro haver frelst dig. Og Kvinden blev helbredet fra den samme Stund.
23Og der Jesus kom i den Øverstes Huus, og saae Piberne og Folket, som buldrede, sagde han til dem:
24viger bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover. Og de beloe ham.
25Men der Folket var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden, da stod Pigen op.
26Og dette Rygte kom ud i det ganske Land.
27 Og der Jesus gik frem derfra, fulgte ham to Blinde, som raabte og sagde: du Davids Søn! forbarme dig over os.
28Men der han kom i Huset, gik de Blinde til ham, og Jesus siger til dem: troe I, at jeg kan gjøre dette? De sige til ham: ja, Herre!
29Da rørte han ved deres Øine og sagde: Eder skee efter Eders Tro!
30Og deres Øine bleve aabnede. Og Jesus bød dem strengeligen og sagde: seer til, at Ingen faar det at vide.
31Men da de gik ud, udspredte de hans Rygte i det ganske Land.
32Men der disse vare udgangne, see, da førte de et stumt Menneske til ham, som var besat.
33Og der Djævelen var uddreven, talede den Stumme. Og Folket forundrede sig og sagde: aldrig er saadant seet i Israel.
34Men Pharisæerne sagde: han uddriver Djævle ved Djævlenes Øverste.
35 Og Jesus gik omkring i alle Stæder og Byer, og lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium, og Helbredte al Sygdom og al Skrøbelighed iblandt Folket.
36Men der han saae Folket, ynkedes han inderligen over dem; thi de vare forsmægtede og adspredte som Faar, der ikke have Hyrde.
37Da sagde han til sine Disciple: Høsten er vel stor, men Arbeiderne faa;
38beder derfor Høstens Herre, at han udsender Arbeidere i sin Høst.