9 And when he had opened the fifth seal, I saw under the altar the souls of them that were slain for the word of God, and for the testimony which they held:
10 And they cried with a loud voice, saying, How long, O Lord, holy and true, dost thou not judge and avenge our blood on them that dwell on the earth?
11 And white robes were given unto every one of them; and it was said unto them, that they should rest yet for a little season, until their fellowservants also and their brethren, that should be killed as they were, should be fulfilled.
1Og nogle Dage derefter gik han atter ind i Capernaum, og der spurgtes, at han var hjemme.
2Og strax forsamledes Mange, saa at de ikke havde Rum, end ikke for Døren; og han talede Ordet til dem.
3Og Nogle kom til ham, som bragte en Værkbruden, der blev baaren af Fire.
4Og der de ikke kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, lode de Sengen ned, paa hvilken den Værkbrudne laae.
5Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladne.
6Men nogle af de Skriftkloge sadde der, og de tænkte i deres Hjerter:
7hvi taler denne saadanne Bespottelser? Hvo kan forlade Synder uden Een, det er Gud?
8Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: hvi tænke I Saadant i Eders Hjerter?
9Hvilket er lettere, at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladne? eller at sige: staa op, og tag din Seng, og vandre?
10Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt at forlade Synder paa Jorden, (sagde han til den Værkbrudne):
11jeg siger dig: staa op, og tag din Seng, og gak til dit Huus.
12Og han stod strax op, og tog Sengen, og gik ud for Alles Øine, saa de bleve alle forfærdede og prisede Gud og sagde: vi have aldrig seet Saadant.
13 Og han gik ud igjen til Søen, og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.
14Og der han gik frem, saae han Levi, Alphæus’ Søn, siddende i Toldboden, og sagde til ham: følg mig. Og han stod op og fulgte ham.
15Og det begav sig, der han sad tilbords i hans Huus, satte og mange Toldere og Syndere sig tilbords med Jesus og hans Disciple; thi de vare mange og havde fulgt ham.
16Og der de Skriftkloge og Pharisæerne saae, at han aad med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple; hvad er det, at han æder og drikker med Toldere og Syndere?
17Og der Jesus det hørte, sagde han til dem: de Karske have ikke Læge behov, men de, som have ondt. Jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.
18 Og Johannes’ Disciple og Pharisæerne fastede, og de kom og sagde til ham: hvorfor faste Johannes’ Disciple og Pharisæernes, men dine Disciple faste ikke?
19Og Jesus sagde til ham: mon Bryllupsfolkene kunne faste, den Stund Brudgommen er hos dem? Saalænge de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.
20Men de Dage skulle komme, da Brudgommen skal tages fra dem, og da skulle de faste i de Dage.
21Og Ingen bøder et gammelt Klædebon med en Klud af nyt Klæde, ellers river den nye Klud noget af det gamle, og Hullet bliver værre.
22Og Ingen lader ny Viin i gamle Læderflasker, ellers sprænger den nye Viin Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne fordærves; men man skal lade ny Viin i nye Læderflasker.
23 Og det begav sig, at han vandrede paa Sabbaten gennem Sæden, og hans Disciple begyndte, idet de gik, at plukke Ax.
24Og Pharisæerne sagde til ham: see, hvorfor gjøre de paa Sabbaten, hvad ikke er tilladt?
25Og han sagde til dem: have I aldrig læst hvad David gjorde, der han havde det behov, og selv hungrede og de, som vare med ham?
26Hvorledes han gik ind i Guds Huus, da Abiathar var Ypperstepræst, og aad Skuebrødene, hvilke det ikke er Nogen tilladt at æde uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?
27Og han sagde til dem: Sabbaten blev til for Menneskets Skyld, ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.
28Saaledes er Menneskens Søn en Herre ogsaa over Sabbaten.