9 And when he had opened the fifth seal, I saw under the altar the souls of them that were slain for the word of God, and for the testimony which they held:
10 And they cried with a loud voice, saying, How long, O Lord, holy and true, dost thou not judge and avenge our blood on them that dwell on the earth?
11 And white robes were given unto every one of them; and it was said unto them, that they should rest yet for a little season, until their fellowservants also and their brethren, that should be killed as they were, should be fulfilled.
1Og der han gik ud af Templet, siger een af hans Disciple til ham: Mester, see, hvilke Stene og hvilke Bygninger.
2Og Jesus svarede og sagde til ham: seer du disse store Bygninger? Der skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.
3Og der han sad paa Oliebjerget, tvert over for Templet, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham i Eenrum:
4siig os, naar skulle disse Ting skee? og hvad Tegn skal der være, naar alt dette skal fuldkommes?
5Men Jesus svarede dem og begyndte at sige: seer til, at ikke Nogen forfører Eder.
6Thi Mange skulle komme i mit Navn og sige: jeg er Christus; og de skulle forføre Mange.
7Men naar I høre Krig og Rygte om Krig, da forskrækkes ikke, thi det maa skee, men Enden er ikke endda.
8Thi Folk skal reise sig imod Folk, og Rige imod Rige, og der skal skee Jordskjælv her og der, og der skal være Hunger og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
9Men I, tager vare paa Eder selv; thi de skulle overantvorde Eder for Raadet og for Synagoger; I skulle hudstryges og stilles for Fyrster og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
10Og Evangelium bør føst at prædikes for alle Folk.
11Men naar de føre Eder hen at overantvorde Eder, da bekymrer Eder ikke forud, hvad I skulle tale, betænker Eder ei heller derpaa; men hvad som Eder bliver givet i den samme Time, det taler; thi I ere Ikke de, som tale, men den Hellig Aand.
12Men en Broder skal overantvorde den anden til Døden, og Faderen Barnet; og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og slaae dem ihjel.
13Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld, men hvor som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
14Men naar I see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel haver talet, at staae, hvor den ikke bør, (hvo det læser, han give Agt derpaa!) da flye til Bjergene de, som ere i Judæa;
15men hvo som er paa Taget, stige ikke ned i Huset eller gaae ind at hente Noget af sit Huus;
16og hvo som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente sit Klædebon.
17Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
18Men beder, at Eders Flugt ikke skal skee om Vinteren!
19Thi i de Dage skal være saa stor en Trængsel, som ikke haver været fra Skabningens Begyndelse, som Gud skabte, indtil nu, og som ikke heller skal blive.
20Og dersom Herren ikke forkortede de Dage, blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld, som han haver udvalgt, haver han forkortet de Dage.
21Og naar Nogen da siger til Eder: see, her er Christus, eller see der! da skulle I ikke troe det.
22Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae, og gjøre Tegn og underlige Gjerninger for at forføre, om det var muligt, endog de Udvalgte.
23Men vogter I Eder; see, jeg haver sagt Eder Alt forud.
24 Men i de Dage efter den Trængsel skal solen formørkes, og Maanen ikke give sit skin,
25og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle røres.
26Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
27Og da skal han sende sine Engle og forsamle sine Udvalgte fra de fire Veir, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
28Lærer en Lignelse af Figentræet: naar Vædsken er kommen i dets Grene, og Bladene skyde ud, saa vide I, at Sommeren er nær.
29Ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at han er nær vor Dørene.
30Sandelig siger jeg Eder: denne Slægt skal ingenlunde forgaae, førend disse Ting skee allesammen.
31Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
32 Men om den Dag og Time veed Ingen, hverken Englene, som ere i Himmelen, ikke heller Sønnen, men alene Faderen.
33Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er.
34Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus, og gav sine Tjenere Magt og hver sin Gjerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage.
35Derfor vaager; (thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen),
36at han ikke, nar han kommer hastelig, skal finde Eder sovende.
37Men hvad jeg siger Eder, det siger jeg Alle: vaager!