9 And when he had opened the fifth seal, I saw under the altar the souls of them that were slain for the word of God, and for the testimony which they held:
10 And they cried with a loud voice, saying, How long, O Lord, holy and true, dost thou not judge and avenge our blood on them that dwell on the earth?
11 And white robes were given unto every one of them; and it was said unto them, that they should rest yet for a little season, until their fellowservants also and their brethren, that should be killed as they were, should be fulfilled.
1Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og det ganske Raad havde holdt Raadslag, bandt de Jesus og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.
2Og Pilatus spurgte ham: er du den Jødernes Konge? Med han svarede og sagde til ham: du siger det.
3Og de Ypperstepræster anklagede ham meget.
4Pilatus spurgte ham atter og sagde: svarer du slet intet? See, hvor meget de vidne imod dig.
5Men Jesus svarede endda Intet, saa at Pilatus forundrede sig.
6 Men han pleiede at give dem een Fange løs om Høitiden, hvilken de begjerede.
7Men der var En, som hedte Barrabas, som var fangen med Oprørere, som udi et Opløb havde begaaet Mord.
8Og Folket Raabte og begyndte at begjere, at han vilde gjøre med dem, som han altid pleiede.
9Men Pilatus svarede dem og sagde: ville I, at jeg skal give Eder den Jødernes Konge løs?
10Thi han vidste, at de Ypperstepræster havde overantvordet ham af Avind.
11Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket at bede, at han hellere skulde give dem Barrabas løs.
12Men Pilatus svarede og sagde atter til dem: hvad ville I da, jeg skal gjøre med ham, som I kaldte Jødernes Konge?
13Men de raabte atter: korsfæst ham!
14Da sagde Pilatus til dem: hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte meget mere: korsfæst ham!
15Men Pilatus vilde gjøre Folket fyldest, og gav dem Barrabas løs; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
16 Men Stridsmændene førte ham hen til Palladset, nemlig Domhuset, og sammenkaldte den ganske Rode.
17Og de iførte ham et Purpurklæde, og flettede en Tornekrone og satte den paa ham,
18og begyndte at hilse ham, sigende: hil være dig, du Jødernes Konge!
19Og de sloge hans Hoved med et Rør og bespyttede ham, og faldt paa Knæ og tilbade ham.
20Og der de havde bespottet ham, toge de Purpurklædet af ham, og iførte ham hans egne Klæder, og de førte ham ud for at korsfæste ham.
21 Og de tvang En, som gik forbi, Simon fra Cyrene, som kom fra Marken, Alexanders og Rufus’ Fader, til at bære hans Kors.
22Og de førte ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: Hovedpandested.
23Og de gave ham Viin at drikke med Myrrha udi: men han tog det ikke.
24Og der de havde korsfæstet ham, skiftede de hans Klæder, og Kastede Lod om dem, hvad hver skulde tage.
25Men det var den tredie Time, da de korsfæstede ham.
26 Og der var skreven en Overskrift med Beskyldningen mod ham: den Jødernes Konge.
27Og de korsfæstede to Røvere med ham, een ved hans høire, og een ved hans venstre Side.
28Og Skriften blev fuldkommet, som siger: han er regnet med Overtrædere.
29 Og de, der gik forbi, bespottede ham, og rystede med deres Hoveder og sagde: tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage;
30frels dig selv, og stig ned af Korset!
31Ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham indbyrdes, tilligemed de Skriftkloge, og sagde: han haver frelst andre, sig selv kan han ikke frelse.
32Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! og de, som vare korsfæstede med ham, forhaanede ham.
33 Men da den sjette Time var kommen, blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.
34Og ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
35Og Nogle af dem, som stode hos, der de hørte, sagde de: see, han kalder ad Elias.
36Men En løb, og fyldte en Svamp med Eddike og stak den paa et Rør, og gav ham at drikke og sagde: holdt! lader os see, om Elias kommer at tage ham ned.
37Men Jesus raabte med stor Røst, og udgav Aanden.
38Og Forhænget i Templet splittedes i to fra det Øverste indtil det Nederste.
39Men Høvedsmanden, som stod hos tvært over for ham, og saae, at han udgav Aanden med saadant Raab, sagde: sandelig var dette Menneske Guds Søn.
40 Men der vare ogsaa Kvinder, som langtfra saae til; iblandt hvilke vare Maria Magdalene, og Maria, Jakob den Mindres og Joses’ Moder, og Salome;
41hvilke og havde fulgt ham og tjent ham, der han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gangne op til Jerusalem med ham.
42Og der det nu var blevet Aften, (efterdi det var Beredelsens Dag, hvilken er en For-Sabbat),
43kom Joseph af Arimathæa, en hæderlig Raadsherre, hvilken og selv ventede Guds Rige; han dristede sig til at gaae ind til Pilatus og bede om Jesu Legeme.
44Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,
45og kaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han havde længe været død; og der han fik det at vide af Høvedsmanden, skjenkte han Joseph Legemet.
46Og denne kjøbte et fiint Linklæde, og tog ham ned, svøbte ham i Linklædet, og lagde ham i en Grav, som var udhuggen i en Klippe, og væltede en Steen for Indgangen til Graven.
47Men Maria Magdalene og Maria, Joses’ Moder, saae, hvor han blev lagt.